Gå til hovedindholdet

Ekstra seminarer om Måltidsmærket

Grundet den store interesse for Måltidsmærket, arrangerer Fødevarestyrelsen to ekstra seminarer i Glostrup den 14. og 15. juni.

Fødevarestyrelsen har for nyligt lanceret Måltidsmærket og den tilhørende guide til skoler og fritidsordninger samt arbejdspladser og ungdomsuddannelser.

I den forbindelse har Fødevarestyrelsen planlagt 5 gratis seminarer rundt om i landet om det nye Måltidsmærke, og om hvordan I nemt kan komme i gang.

På grund af den store interesse for Måltidsmærket og de 5 seminarer afholdes der nu to ekstra seminarer den 14. og 15. juni i Fødevarestyrelsen i Glostrup.

Målgruppen for seminarerne er alle, der arbejder med mad på skoler, fritidsordninger, arbejdspladser og ungdomsuddannelser.

Du kan stadig nå med på et af følgende seminarer:

  • 10. maj, kl. 13.30 - 15.30: Erhvervsskolerne i Aars, Østre Boulevard 10, 9600 Aars
  • 16. maj, kl. 13 - 15: EUC Syd, Christen Kolds Vej 20, 6100 Haderslev
  • 14. juni, kl. 13-15: Fødevarestyrelsen, Stationsparken 31-33, 2600 Glostrup
  • 15. juni, kl. 13-15: Fødevarestyrelsen, Stationsparken 31-33, 2600 Glostrup

Tilmelding
Send en mail til julma@fvst.dk med emnefeltet ”Seminar tilmelding” hvori du skriver hvilket seminar, du ønsker at deltage i samt navn, stilling og arbejdsplads.

Du er velkommen til at tage kollega med.

Vi glæder os til at se jer og fortælle om Måltidsmærket


MENU