Gå til hovedindholdet

Brug dine bananer

Flere af os får ikke spist os igennem hele bananklassen, og bananerne ender derfor med at blive triste og brune, hvorefter de ofte ender i skraldespanden. Det er en skam, da de kan bruges til mange ting og derved reducere madspild.

Bananer skal spises og ikke smides ud

Bananer er en populær spise for mange danskere. Desværre ender mange bananer i skraldespanden på grund af bananernes forholdsvise korte modningsproces. Du kan selvfølgelig undgå at smide for gammelt frugt ud ved kun at købe det ind, som du kan nå at spise. Det kan dog være svært at vurdere, hvor mange bananer du kan nå at spise, før de bliver kedelige. Derudover gør diverse mængderabatter det mindre fordelagtigt at købe bananerne stykvis i stedet for en hel klase. Men mængderabatterne på bananer er ikke så fordelagtige, hvis flere af bananerne ender i skraldespanden. Undersøg derfor anvendelsesmulighederne for dine triste bananer, før du smider dem ud. Det er kun fantasien der sætter grænser.  

Bananernes mange anvendelsesmuligheder

Anvendelsesmulighederne for bananer er mange og ved at anvende bananer i en række nemme og smagfulde opskrifter, vil du kunne reducere dit madspild samt forbrug. 

Plettede og brunlige bananer ender ofte i skraldespanden, men på trods af bananens triste skræl kan selve frugtkødet sagtens bruges i diverse opskrifter. Du kan fx fryse dine brune og plettede bananer ned. Frosne bananer får en sødligere smag, og de er derfor ideelle som alternativ til sukker i desserter og diverse bagværk såsom banankage samt bananpandekager. Derudover kan du skære bananerne i skiver og fryse dem ned. De frosne bananer kan kombineres med anden syrligt frugt for en sød kontrast. Lav dig selv en iskold smoothie, som en del af din morgenmad eller som et mellemmåltid ved at blende bananskiverne med for eksempel syrlige bær og frugtjuice.  

Sæt eventuelt bananerne på en pind og dyp dem i mørk chokolade og hakkede nødder inden de lægges i fryseren. På denne måde har du altid lækre is i fryseren.

Læs mere:

Råd og anbefalinger til hvordan sødere og moden frugt kan bruges som alternativ til sukker

Læs mere om bananernes mange fordele og anvendelsesmuligheder


MENU