Gå til hovedindholdet

Mælk og syrnede mælkeprodukter

Her kan du læse, hvilke krav mælk og syrnede mælkeprodukter skal leve op til for, at de kan mærkes med Nøglehullet. 

Mælk og syrnede mælkeprodukter

Mælk og syrnede mælkeprodukter, som er beregnet til at drikke uden tilsat smag, kan mærkes med Nøglehullet. Gælder også laktosefrie varianter.
Mælk og syrnede mælkeprodukter, der kan drikkes, og som er mærket med Nøglehullet, skal leve op til følgende krav:

  •  Maks. 0,7 % fedt per 100 gram

Eksempler på produkter, som tilhører denne kategori: 

  • Skummet- og minimælk 
  • Syrnet mælk fx kærnemælk 
  • Drikkeyoghurt naturel 
  • Laktosefri mælk

Syrnede mælkeprodukter uden tilsat smag

Syrnede mælkeprodukter, som ikke er beregnet til at drikke uden tilsat smag, kan mærkes med Nøglehullet, hvis de lever op til følgende krav: 

  • Maks. 1,5 gram fedt per 100 gram

Eksempler på produkter, som tilhører denne kategori: 

  • Yoghurt naturel 
  • Skyr naturel

Syrnede mælkeprodukter med tilsat smag

Syrnede mælkeprodukter, som ikke er beregnet til at drikke med  tilsat smag, kan mærkes med Nøglehullet, hvis de lever op til følgende krav:  

  • Maks. 1,5 gram fedt per 100 gram 
  • Maks. 4 gram tilsat sukker per 100 gram

Eksempler på produkter, som tilhører denne kategori: 

  • Yoghurt med frugt eller bær 
  • Yoghurt med tilsat smag

Produkter til madlavning bestående af mælk og fløde uden tilsat smag

Produkter til madlavning bestående af mælk og fløde uden tilsat smag, syrnede produkter og laktosefrie varianter kan mærkes med Nøglehullet, hvis de lever op til følgende krav: 

  • Maks. 5 gram fedt per 100 gram

Eksempler på produkter, som tilhører denne gruppe 

  • Lettere produkter end creme fraiche og fløde 
  • Madyoghurt

Produkter til madlavning bestående af mælk og fløde med tilsat smag

Produkter til madlavning bestående af mælk og fløde med tilsat smag, syrnede produkter og laktosefrie varianter kan mærkes med Nøglehullet, hvis de lever op til følgende krav: 

  • Maks. 5 gram fedt per 100 gram 
  • Maks. 5 gram sukker totalt per 100 gram 
  • Maks. 0,8 gram salt per 100 gram

Eksempler på produkter, som tilhører denne kategori: 

  • Lettere produkter end creme fraiche og fløde med tilsat smag 
  • Madyoghurt med tilsat smag

Læs mere på andre sider:

Regler
Vælg magre mejeriprodukter


MENU