Gå til hovedindholdet

Kød og kødprodukter

Her kan du læse, hvilke krav kød og kødprodukter skal leve op til for, at de kan mærkes med Nøglehullet. 

Kød – frisk, skåret og frosset

Uforarbejdet kød, som er frisk, skåret, hakket, kølet, frosset mv., kan mærkes med Nøglehullet, hvis produktet lever op til følgende krav:

  • Maks. 10 gram fedt per 100 gram

Eksempler på produkter, der tilhører kategorien: 

  • Råfilet af svin, lam, okse, kylling og andet fjerkræ, vildt mv. 
  • Råt hakket kød af svin, lam, okse, kylling og andet fjerkræ, vildt mv. 
  • Rå lever og anden indmad af svin, lam, okse, kylling og andet fjerkræ, vildt mv.

Marineret eller krydret kød

Kødprodukter, der indeholder mindst 50% kød, kan mærkes med Nøglehullet, hvis de lever op til følgende krav: 

Marineret eller krydret kød
Produkterne kan være panerede, stiksaltede, overflademarinerede og krydrede. Produkterne kan mærkes med Nøglehullet, hvis de lever op til følgende krav:

  • Maks. 10 gram fedt per 100 gram
  • Maks. 3 gram sukker i alt per 100 gram
  • Marineret eller krydret kød: maks. 1 gram salt per 100 gram
  • Stiksaltede produkter: maks. 0,5 gram salt per 100 gram

Produktet kan indeholde sovs eller lage, men procentandelen for kød og de øvrige kriterier gælder den del af produktet, der er beregnet til at spise. Produkter må være paneret, men tilberedningen må ikke tilføje produktet fedt.

Eksempler på produkter, der tilhører kategorien: 

  • Rå marineret filet, steak, steg m.m. 
  • Rå kyllingefilet tilsat lage

 

 

Kødprodukter af hakket kød

Kødprodukter, der indeholder mindst 50% kød, kan mærkes med Nøglehullet, hvis de lever op til følgende krav:

Kødprodukter af hakket kød

Rå eller spiseklare produkter, hvor hakket kød er hovedingrediensen, kan mærkes med Nøglehullet, hvis de lever op til følgende krav: 

  • Maks. 10 gram fedt per 100 gram 
  • Maks. 3 gram sukker pr. 100 gram 
  • Rå eller spiseklare produkter: maks. 1,7 gram salt per 100 gram
  • Pølser: maks. 2 gram salt per 100 gram
  • Pålægspølser: 2,2 gram salt per 100 gram
  • Hakket kød med tilsat vand og salt: 1 gram per 100 gram.

Produkterne kan være paneret, fermenteret, stegt eller kogt m.m. Kravet til indhold af kød er 40% i produkter, hvis der er tilsat 10 % vegetabilsk råvare til erstatning af kødet, og for leverpostej er kravet 35% kød.

Eksempler på produkter, der tilhører kategorien: 

  • Leverpostej 
  • Farsbrød 
  • Rå/kogt medister

Spiseklart eller røget kød

Kødprodukter, der indeholder mindst 50% kød, kan mærkes med Nøglehullet, hvis de lever op til følgende krav: 

Spiseklart eller røget kød

Spiseklare eller røgede produkter, hvor hele kødstykker eller udskåret kød udgør hovedingrediensen, og som ikke hører til ’Kødprodukter af hakket kød’, kan mærkes med Nøglehullet, hvis de lever op til følgende krav: 

  • Maks. 10 g fedt per 100 gram 
  • Maks. 3 gram sukker per 100 gram 
  • Spiseklart eller røget kød: maks. 2 gram salt per 100 gram
  • Pålægsprodukter: maks. 2,5 gram salt per 100 gram.

Produkterne kan være røgede, kogte eller stegte.

Eksempler på produkter, der tilhører kategorien: 

  • Røget filet 
  • Hamburgerryg kogt og røget 
  • Hel stegt roastbeef

MENU