Gå til hovedindholdet

Færdigretter

Her kan du læse, hvilke krav færdigretter skal leve op til for, at de kan mærkes med Nøglehullet. 

Middagsretter

Færdigretter, som udgør et helt måltid bestående af en proteindel (fx kød, fisk eller bælgfrugter), en kulhydratdel (fx kartofler, pasta eller ris) og en del grønsager, frugt og/eller bær kan mærkes med Nøglehullet, hvis produktet lever op til følgende krav: 

  • 400 – 750 kcal (1.670 – 3.140 kJ) per portion 
  • Mindst 28 gram grønsager, frugt eller bær per 100 gram 
  • Maks. 33 % af energien må komme fra fedt. (Dog maks. 40 % i retter med fisk med mere end 10 % fedt) 
  • Maks. 10 % af energien må komme fra mættede fedtsyrer 
  • Maks. 3 gram tilsat sukker per 100 gram 
  • Maks. 0,8 gram salt per 100 gram, dog maks. 3,5 gram salt i alt per portion

Indeholder færdigretten cerealier, skal kravet til fuldkorn i den relevante fødevaregruppe, fx rugbrød være opfyldt.

Eksempler på produkter, der tilhører kategorien: 

  • Pasta bolognese med grønsager 
  • Fiskegratin med kartoffelmos, grønsager og sauce 
  • Fyldte pandekager med fx ris, grønsager og kød

Pirogger, pizzaer og andre tærter

Pizza, pirogger og tærter kan mærkes med Nøglehullet, hvis produktet lever op til følgende krav: 

  • Mindst 250 kcal (1.050 kJ) per portion 
  • Mindst 28 gram grønsager, frugt eller bær per 100 gram 
  • Mindst 30 % fuldkorn i produktets cerealiedel
  • Mindst 10 % fuldkorn for glutenfrie cerealier 
  • Maks. 33 % af energien må komme fra fedt (maks. 40 % energi fra fedt i retter med fisk med mere end 10 % fedt)
  • Maks. 10 % af energien må komme fra mættede fedtsyrer 
  • Maks. 3 gram tilsat sukker per 100 gram 
  • Maks. 1 gram salt per 100 gram

Eksempler på produkter, der tilhører kategorien: 

  • Tærte med skinke, broccoli og ost 
  • Kød og grønsagspirogger 
  • Forårsruller

Smørrebrød, sandwich og wraps

Smørrebrød, sandwich og wraps kan mærkes med Nøglehullet, hvis produktet lever op til følgende krav: 

  • Mindst 150 kcal (630 kJ) per portion 
  • Mindst 25 gram grønsager, frugt eller bær per 100 gram 
  • Mindst 30 % fuldkorn i produktets cerealiedel
  • Mindst 10 % fuldkorn for glutenfrie cerealier 
  • Maks. 33 % af energien må komme fra fedt (maks. 40 % af energien må komme fra fedt i retter med fisk med mere end 10 % fedt)
  • Maks. 10 % af energien må komme fra mættede fedtsyrer 
  • Maks. 3 gram tilsat sukker per 100 gram 
  • Maks. 0,9 gram salt per 100 gram

Eksempler på produkter, der tilhører kategorien: 

  • Pitabrød/wraps med fisk eller kød og grønsager 
  • Baguette med fisk eller kød og grønsager

Supper med kød eller fisk

Supper kan mærkes med Nøglehullet, hvis produktet lever op til følgende krav: 

  • Mindst 100 kcal (420 kJ) per portion 
  • Mindst 28 gram grønsager, frugt eller bær per 100 gram 
  • Maks. 33 % af energien må komme fra fedt. (Dog maks. 40 % af energien må komme fra fedt i retter med fisk med mere end 10 % fedt) 
  • Maks. 10 % af energien må komme fra mættede fedtsyrer 
  • Maks. 3 gram tilsat sukker per 100 gram 
  • Maks. 0,8 gram salt per 100 gram. Dog maks. 2,5 gram salt pr. portion

Indeholder færdigretten cerealier, skal kravet til fuldkorn i den relevante fødevaregruppe, som fx rugbrød, være opfyldt.

Eksempler på produkter, der tilhører kategorien: 

  • Færdiglavet suppe med kød 
  • Frosne supper fx fiskesuppe 
  • Pulversuppe med grønsager som tilberedes efter brugsanvisning

Supper uden kød eller fisk

Supper kan mærkes med Nøglehullet, hvis produktet lever op til følgende krav: 

  • Mindst 100 kcal (420 kJ) per portion 
  • Mindst 50 gram grønsager, frugt eller bær per 100 gram 
  • Maks. 33 % af energien må komme fra fedt 
  • Maks. 3 gram tilsat sukker per 100 gram 
  • Maks. 0,8 gram salt per 100 gram, dog maks. 2,5 gram salt pr. portion

Indeholder færdigretten cerealier, skal kravet til fuldkorn i den relevante fødevaregruppe, som fx rugbrød, være opfyldt. Hvis glutenfri pasta indgår i retten, skal kravene til kostfibre til nøglehulsmærket pasta være overholdt.

Eksempler på produkter, der tilhører kategorien: 

  • Færdiglavede grønssagssupper fx tomatsuppe 
  • Frosne grønsagssupper 
  • Pulversuppe med grønsager som tilberedes efter brugsanvisning

Mindre færdigretter/måltider

To-komponent måltider (grønsager-protein eller grønsager-cerealier), som ikke udgør et helt måltid, kan mærkes med Nøglehullet, hvis produktet lever op til følgende krav: 

  • Mindst 100 kcal (420 – 3.140 kJ) per portion 
  • Mindst 50 gram grønsager, frugt eller bær per 100 gram 
  • Maks. 33 % af energien må komme fra fedt (maks. 40 % af energien må komme fra fedt i retter med fisk med mere end 10 % fedt). 
  • Maks. 10 % af energien må komme fra mættede fedtsyrer 
  • Maks. 3 gram tilsat sukker per 100 gram 
  • Maks. 0,8 gram salt per 100 gram, dog maks. 2,5 gram salt i alt per portion

Indeholder færdigretten cerealier, skal kravet til fuldkorn i den relevante fødevaregruppe, som fx rugbrød, være opfyldt. Indgår glutenfri pasta i retten, skal kravene til kostfibre i nøglehulsmærket pasta være opfyldt.

Eksempler på produkter, der tilhører kategorien: 

  • Grønsager med kikærter 
  • Broccoligratin 
  • Salat med dressing

Materialer

Nøglehulsfolderen

Læs mere på andre sider:

Regler
Fastfood


MENU