Gå til hovedindholdet

Dressinger og saucer

Her kan du læse, hvilke krav dressinger og saucer skal leve op til for, at de kan mærkes med Nøglehullet. 

Dressinger af olie og eddike

Dressinger af olie og eddike kan mærkes med Nøglehullet, hvis de lever op til følgende krav: 

  • Maks. 20 % af fedtsyrerne totalt er mættede fedtsyrer 
  • Maks. 5 gram sukker totalt per 100 gram 
  • Maks. 0,8 gram salt per 100 gram

Eksempler på produkter, der tilhører kategorien: 

  • Vinaigrette 
  • Fransk dressing

Saucer til middagsretter

Saucer til middagsretter, som er klar til brug eller produkter, der skal tilberedes efter anvisninger på emballagen, kan mærkes med Nøglehullet, hvis de lever op til følgende krav: 

  • Maks. 5 gram fedt per 100 gram 
  • Maks. 33 % af fedtsyrerne totalt er mættede fedtsyrer 
  • Maks. 5 gram sukker totalt per 100 gram 
  • Maks. 0,8 gram salt per 100 gram

Eksempler på produkter, der tilhører kategorien: 

  • Tomatsauce 
  • Brun sovs 
  • Pulversovs

Læs mere på andre sider:

Regler


MENU