Gå til hovedindholdet

I kan hjælpe jeres gæster til et sundere valg

Her får I tips, der hjælper jeres gæster godt på vej til et sundere valg. I kan for eksempel:

Øge tilgængeligheden af den sundere mad
• Placere salat som første serveringsstand
• Stille grove salater (fx hvidkål, rødbede, gulerod) forrest på salatbuffeten
• Fordele sundere alternativer i flere anretninger på buffeten. Dobbelt så mange anretninger af fx en salat, giver dobbelt så højt forbrug
• Placere sundere alternativer (fx nødder og frugt) ved siden af kage og chokolade mv.

Vælge smarte serveringsredskaber
• Bruge tang frem for ske ved mad, vi skal spise mindre af, så tager vi ikke så meget på tallerkenen
• Bruge mindre skeer ved mad, vi skal spise mindre af, så tager vi ikke så meget på tallerkenen

Placere søde sager og drikkevarer, så de er mindre synlige
• Sætte vand i øjenhøjde
• Sætte sodavand og andre søde drikke på nederste hylde i køleskabet
• Sætte transparent film på køleskabsdøren, så den dækker nederste hylde- vi spiser og drikker mindre af det, vi ikke kan se

Ændre portionstørrelserne
• Servere frugt og grønt udskåret, så spiser vi mere
• Servere kage og lignende i små portioner, så spiser vi mindre

Formidle et sundere valg til jeres gæster
• Bruge info-skærme, nyhedsmails og intranet
• Placere en stander med materialer og hæng plakater op
• Sprede materialer på borde eller andre steder, det virker naturligt hos jer

MENU