Gå til hovedindholdet

Stabilt indhold af mikronæringsstoffer

Undertiden kommer det frem i medierne, at indholdet af vitaminer og mineraler i fødevarerne er blevet mindre, og at det skyldes, at jorden er blevet udpint af mange års intensivt landbrug, men der er ikke videnskabeligt bevis for den påstand.

Tværtimod viser Fødevarestyrelsens overvågningsprogram, at indholdet af vitaminer og mineraler i fødevarerne holder sig bemærkelsesværdigt stabilt. Der er ganske få systematiske forandringer til det bedre eller værre og kun af en begrænset størrelsesorden på 10-20 %. Der er således ingen tegn på udpining af jorden.

10-20 % kan måske lyde af meget, men sammenlignet med at indholdet af vitaminer og mineraler kan variere med 300-400 % mellem to sorter af samme frugt eller grønsag, spiller de 10-20 % ikke den store rolle.

Fødevarestyrelsens overvågningsprogram

Fødevarestyrelsen har fra 1983-1999 gennemført en systematisk overvågning af næringsstofindholdet i danske og importerede fødevarer.

Med fem års mellemrum er hver af de store fødevaregrupper frugt og grønsager, brød og kornprodukter, mejeriprodukter, kød og fisk undersøgt for en lang række vitaminer og mineraler. Der er gennemført en vel planlagt prøveudtagning, sådan at hele det danske marked er dækket, fx alle større kartoffelsorter, de mest solgte grønsags- og æblesorter, brød fra alle større producenter samt fra detailhandelen, fisk fra flere forskellige farvande, mejeriprodukter fra alle landsdele osv.

Resultaterne er evalueret løbende med henblik på de ernæringsmæssige konsekvenser og er publiceret løbende, sidst i rapporten 'Næringsstoffer. Overvågningssystem for levnedsmidler 1993-1997'.

Resultater

  • For A-, D-, B1-, B2- og B6-vitamin er der ikke sket de store ændringer overhovedet. Også folatindholdet (folinsyre) holder sig konstant.
  • For C-vitaminindholdet findes en systematisk stigning i æbler fra ca. 7 mg til ca. 11 mg per 100 gram. Stigningen skyldes, at æblesorten Spartan langsomt er gledet ud af det danske sortiment, og Spartan er kendt for sit lave C-vitaminindhold. For andre fødevarer ses ikke de store ændringer.
  • Calciumindholdet har ikke ændret sig over de 15 år, og heller ikke magnesiumindholdet ændrer sig noget videre, men der er dog konstateret et signifikant fald i havregryn på ca. 10 %.
  • Jernindholdet er faldet i havregryn og rugbrød.
  • Zinkindholdet svinger en del op og ned. Senest er der set et signifikant fald i indholdet af zink i ost og svinekød, som medfører en nedgang i det daglige indtag fra 11,5 mg til 10,5 mg. Det er en vigende tendens, som bør følges fremover.
  • Indholdet af jod og natrium har ikke ændret sig noget videre.
  • Kaliumindholdet er faldet i næsten alle brød- og kornprodukter. Det er svært at forklare, da der findes rigeligt med kalium-reserver i den danske jord. Også her må fremtiden vise, om der er tale om tilfældige udsving.

Der er således fundet enkelte fødevaregrupper med mindre nedgang i indholdet af enkelte mineraler, hvilket umiddelbart kan være svært at finde en forklaring på.

Store variationer fra sort til sort

Ved gennemførelse af sådanne undersøgelser på frugt og grønsager er det vigtigt at tage højde for sortsvariationer, som nemt kan give forskelle op til 300-400 %. Også dyrkningsbetingelser, klima, jordbund og transport øver indflydelse på næringsstofindholdet. Man bør derfor bedømme undersøgelser om næringsstofindhold i både frugter og grønsager og også andre fødevaregrupper kritisk, før konklusionerne tages for gode varer.

Økologiske og konventionelle fødevarer

Fødevarestyrelsen har ikke foretaget systematiske undersøgelser af forskelle i vitamin- og mineralindhold mellem økologisk og konventionelt producerede fødevarer. Men styrelsen har ved flere lejligheder gennemgået litteraturen på området.

For grønsager, men ikke for frugter, foreligger der enkelte undersøgelser, der tyder på, at tørstof, C-vitamin og kostfiberindholdet kan være 10-20 % højere i økologiske end i konventionelle produkter, mens B1- og carotenindholdet kan være 10-20 % lavere i økologiske end i konventionelle produkter. Med sortsvariationer på 300-400 % har en variation på 10-20 % ikke den store ernæringsmæssige betydning.

MENU