Gå til hovedindholdet

Kulhydrat

Madens indhold af kulhydrater kan kemisk set groft inddeles i stivelse, forskellige slags sukkerarter og kostfibre. Ved næringsdeklaration af fødevarer omfatter ”kulhydrat” dog kun de fordøjelige kulhydrater, det vil sige, dem som spaltes og optages i tyndtarmen. De fordøjelige kulhydrater er kroppens vigtigste kilde til energi, og 1 gram kulhydrat indeholder 17 kJ.

De fordøjelige kulhydrater optages i maven og tyndtarmen og transporteres herfra som blodsukker rundt i blodet. Musklerne er det organ, der har den største betydning for reguleringen af blodsukkeret, idet musklerne primært bruger kulhydrat som energikilde. Der kan også oplagres lidt kulhydrat i musklerne som depot.

Stivelse er den mest almindelige slags kulhydrat. Det findes blandt andet i brød og gryn, kartofler, ris og pasta.

Frugt og grønt indeholder naturligt forekommende sukkerarter. I andre fødevarer som blandt andet sodavand, slik og kager er sukkeret tilsat som en ingrediens. Det er en god idé at spare på fødevarer med tilsat sukker.

Kostfibre er nyttige

Kostfibre er vigtige, da de får maden til at fylde mere, så man føler sig mæt. Samtidig stimulerer de tarmens motorik, så maden kommer hurtigere gennem tarmen, og man undgår forstoppelse. Kostfibre nedbrydes ikke i tyndtarmen men går ufordøjet til tyktarmen, hvor nogle typer kostfibre bliver nedbrudt i tyktarmen af bakterier, der omdanner dem til nyttige stoffer, som kroppen kan optage. Det er derfor en god idé at spise mad med kostfibre.

Kostfibre bidrager i varierende grad til energi, blandt andet fra optagelsen af stoffer i tyktarmen, og man regner med at 1 gram kostfibre i gennemsnit bidrager med 8 kJ.

Kostfibre findes især i groft brød, frugt og grønsager, der også indeholder vigtige vitaminer og mineraler. Hvis man derimod spiser fiberpiller eller madvarer, hvor fibrene er tilsat kunstigt, så får man fibre, men ikke de vigtige vitaminer og mineraler, der naturligt findes i fiberrig kost.

MENU