Gå til hovedindholdet

Blandingsprodukter

Blandingsprodukterne kan generelt bruges til de samme ting som smør og margarine. De er ligesom margarine lette at smøre direkte fra køleskabet.

Navnet blandingsprodukter henviser til, at der både indgår smør og planteolie i produkterne som fx Kærgården og Bakkedal. De indeholder typisk to eller tre gange så meget smørfedt som plantefedt.

Blandingsprodukter indeholder ikke helt så meget mættet fedt som smør, men de hører alligevel til blandt de fedtstoffer, der indeholder mest mættet fedt, da ca. halvdelen af fedtet er mættet.

Der er lige så meget fedt i blandingsprodukterne som i smør – ca. 80 %, men i blandingsprodukterne er der omkring 20 % olie. Kalorieindholdet i blandingsprodukterne er som i smør.

MENU