Gå til hovedindholdet

Fedtstoffer

Ca. 1/3 af det fedt vi spiser, kommer fra fedtstoffer i form af blandingsprodukter, smør, margarine, olie, svinefedt og lignende. Resten spiser vi skjult fx i kød, mælk, ost og kager.

For meget fedt er medvirkende til, at alt for mange er for tykke og dør før tiden af hjerte-kar-sygdomme, kræft og sukkersyge. Tre af de officielle kostråd sætter derfor fokus på fedtet ved at sige:

  • Vælg magert kød og kødpålæg
  • Vælg magre mejeriprodukter
  • Spis mindre mættet fedt.

En tommelfingerregel siger, at 25 til 30 gram smør, margarine og olie i alt om dagen er nok. Det svarer til ca. to spiseskefulde. Det gælder både fedtstof på brød og i madlavning som til stegning, sovs, salatdressing og lignende. Mængden afhænger af, hvor stort energibehov man har, og hvor meget fedt kosten ellers indeholder.

MENU