Gå til hovedindholdet

4 mælkevaner med nok calcium

Mejeriprodukter er en vigtig kilde til calcium i danskeres kost, men forbruget varierer meget fra person til person. Her kan du se forslag til, hvordan fem personer i forskellige aldre og med forskellige mælkevaner kan få deres behov for calcium dækket gennem den mad, de spiser på en dag.

Dreng 3-5 år

Elias drikker mælk, men spiser ikke surmælksprodukter og ost. 

Dreng 6-9 år

Lucas drikker mælk og spiser ost, men spiser ikke surmælksprodukter. 

Pige 10-13 år

Kathrine drikker ikke mælk, men spiser surmælksprodukter og ost. 

Kvinde 31-60 år

Helle spiser ikke mejeriprodukter.

Download dagskostforslagene med fokus på calciumkilder nedenfor.

Baggrund

Calciumbehovene er baseret på de nordiske næringsstofanbefalinger 2012 (NNR). Anbefalet energi til drengene 2-5 år og 6-9 år er baseret på publikationen 'Forslag til retningslinjer i skoler og institutioner' udgivet af DTU Fødevareinstituttet. Energianbefalingerne til de øvrige personer er baseret på de Nordiske næringsstofanbefalinger 2004.

Råderummet er den mængde tom energi, personerne har plads til at spise og drikke dagligt, når de ellers spiser sundt – det vil sige får dækket kroppens behov for næringsstoffer. Råderummet er til mad og drikke, som indeholder meget energi i form af fedt og sukker, men stort set ingen vitaminer og mineraler som fx slik, sodavand, saft, kage, is chips, alkohol og chokolade.

Personer med et forholdsvist lille energibehov har procentvist et mindre råderum end dem med et større energibehov. De 2-5 årige har ca. +5 % råderum, de 6-9 årige har ca. +7 % råderum. Personer mellem 10 og 74 år har et råderum på ca. +10 %.

Alle personerne har et aktivitetsniveau svarende til 1.6 PAL, det vil sige er normalt fysisk aktive.

MENU