Gå til hovedindholdet

Skal jeg tage et kosttilskud? (voksne)

Som vegetar får du almindeligvis tilstrækkeligt med næringsstoffer, forudsat at du spiser varieret, og forudsat at du spiser æg og mælkeprodukter. Hvis du er veganer, eller hvis du som vegetar kun spiser sparsomt med æg og mælkeprodukter, er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvordan du sammensætter din mad, og om du får nok vitaminer og mineraler.  

Fødevarestyrelsen anbefaler, at veganere tager følgende tilskud: 

  • 10 µg vitamin D pr. dag pr. dag om vinteren (fra oktober til april) 
  • 2 µg vitamin B12 pr. dag. 

Du kan ligeledes vælge at tage et tilskud af jod, selen, jern, calcium, vitamin A, riboflavin – også kaldet vitamin B2 - og zink, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du får dækket dit behov for disse vitaminer og mineraler. Det kan også være relevant, at tage disse tilskud, hvis du som vegetar kun spiser sparsomt med æg og mælkeprodukter. 

Du kan vælge at købe de forskellige tilskud enkeltvis eller tage en multivitamintablet. En multivitamintablet vil typisk kunne dække dit behov for alle vitaminer og mineraler. Der findes dog mange forskellige multivitamintabletter, og det er derfor en god ide at se efter, om det kosttilskud du vælger, indeholder de vitaminer og mineraler, som du ønsker at tage et tilskud af.  Du kan se på mærkningen, hvad produktet indeholder. 
Kosttilskud kan aldrig erstatte en sund og varieret kost, fordi en sund og varieret kost bidrager med mange flere vigtige stoffer end blot vitaminer og mineraler. Hvis hele fødevaregrupper udelukkes fra kosten, kan det dog i nogle tilfælde være nødvendigt, at tage et kosttilskud.

Læs mere på andre sider

D-Vitamin

MENU