Gå til hovedindholdet

Få tilpas at drikke

Kroppen har brug for vand for at fungere optimalt. Når du kommer op i alderen, har mange sværere ved at føle tørst. Derfor har du en højere risiko end andre for at komme i væskemangel. Denne tilstand kan forværres hos mange, som får vanddrivende medicin. Væskemangel kan give anledning til som træthed, forvirring, mathed, svimmelhed samt fald. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på at få drukket væske nok i løbet af dagen.

Vand dækker dit væskebehov uden at bidrage med unødvendige kalorier. Når du drikker vand i stedet for drikke med tilsat sukker eller alkohol, så er det nemmere at nå eller opretholde en sund vægt. Drik 1½ liter væske i døgnet og gerne mere, hvis det er varmt. Vælg gerne vand fra hanen - vand fra hanen i Danmark er rent. Kaffe og te tæller med i dit væskeregnskab. 

At drikke alkohol, når alderen stiger, kan give udfordringer. Det skyldes, at du generelt har mindre væske i kroppen, og derfor bliver promillen højere. Alkohol kan også forringe effekten af eventuel medicin og øge bivirkningerne. 


MENU