Gå til hovedindholdet

Vægt

Det er almindeligt at gravide tager 10 til 15 kg på under graviditeten. Overvægtige har ikke behov for at opbygge ekstra fedtdepoter til ammeperioden og behøver derfor ikke at tage så meget på.

En tommelfingerregel, for hvor meget gravide har behov for at tage på, er:

  • Undervægtige 14-15 kg.
  • Normalvægtige 10-15 kg.
  • Overvægtige 8-10 kg.
  • Svært overvægtige 8-10 kg.

Gravide, der venter mere end et barn, vil have behov for at tage mere på. Det er vigtigt, at gravide ikke tager for meget på, da de ekstra kilo kan være svære at tabe efter fødslen.

BMI før graviditeten

Til at vurdere om den gravide er undervægtig, normalvægtig, overvægtig eller svært overvægtig kan man bruge Body Mass Index (BMI). BMI for gravide beregnes ud fra deres højde i meter og vægt i kg før graviditeten.

Graviditeten er ikke tidspunktet for en slankekur

Ca. 30 % af alle kvinder i den fødedygtige alder i Danmark er overvægtige, og en tredjedel heraf er svært overvægtige. Gravide, der er overvægtige og ønsker at tabe sig, skal vente til efter fødslen.

Under graviditeten er det vigtigt at spise sund og varieret mad samt at være fysisk aktiv – det vil hjælpe med at begrænse vægtstigningen.

MENU