Gå til hovedindholdet

Kræsne børn

Et kræsent barn kan give anledning til mange bekymringer hos forældrene. Næsten alle vil i perioder opleve, at maden er et problem og årsag til skænderier og bekymring. Men forældrene kan gøre meget for at forhindre, at kræsenheden udvikler sig til et stort problem.

Sørg for en god stemning omkring bordet

Når familien er samlet omkring bordet, skal det være rart og hyggeligt. Tal om dagens oplevelser og diskuter ikke ting, der kan udvikle sig til skænderier. Lad være med at gøre det til et problem, at barnet ikke spiser. Lad i stedet barnet passe sin tallerken i fred og ro, og lad som om I ikke bemærker, at det ingenting spiser. Husk på, at børns appetit er svingende, og spiser de ikke noget nu, kommer der andre måltider, hvor de har mulighed for at spise.

Tving ikke barnet til at spise

Accepter, at der er nogle ting, barnet ikke bryder sig om, men det skal heller ikke udarte sig, så barnet kan rynke på næsen af hvad som helst. Forældrenes holdning til maden er vigtig. Kritiserer de selv maden, vil barnet hurtigt lære at gøre det samme.

Det er almindeligt, at børn i en periode ikke vil spise bestemte madvarer som fx kartofler. Så længe barnet også spiser andet, har det ingen praktisk betydning. Giv barnet noget andet sundt i stedet, fx et stykke brød, men bliv ved med at tilbyde barnet kartofler et par gange om ugen. Efter nogen tid vil barnet sikkert gerne have kartofler igen.

Hvis barnets kostvalg bliver meget ensidigt, så det fx kun vil have yoghurt morgen, middag og aften, er den nemmeste løsning at lade være med at købe yoghurt i en periode. Giv i stedet barnet valget mellem andre sunde ting.

Spar på de søde mellemmåltider

Langt de fleste børn har en sød tand, men det er ikke en god idé at give børn slik, sodavand og kage bare for at være sikker på, at de får noget at spise. De søde sager tager appetitten fra alt den sunde mad, og det kan hurtigt blive en dårlig vane.

Lad være med at have slik, sodavand, kage, kiks og lignende som fast indhold i køkkenskabene, men køb dem kun til særlige lejligheder. Giv i stedet barnet sunde valgmuligheder til mellemmåltiderne, fx frugt, grovbolle eller gnavegrønt, og pas på, at mellemmåltiderne ikke ligger lige op til hovedmåltiderne. Mellemmåltider serveres bedst imellem to hovedmåltider.

5 gode råd mod kræsenhed

  1. Lad måltidet foregå i en god atmosfære.
  2. Lad være med at give særforplejning, men hav et par børnefavoritter på menuen hver uge.
  3. Lad barnet selv vælge blandt de sunde madvarer, og bliv ved med at tilbyde madvaren, selvom barnet har afvist den en gang, men tving ikke barnet til at smage.
  4. Tag barnet med i køkkenet. Børn er mere åbne over for ny mad, hvis de selv har været med til at lave den.
  5. Spar på det søde og lov aldrig slik, kager og dessert som belønning for at spise middagsmaden.
MENU