Gå til hovedindholdet

Tid

Til et godt måltid hører, at der er god tid til at spise maden. Erfaringer viser, at eleverne oplever en større tilfredshed og interesse for maden, når der er god tid til at spise den. Derfor er det vigtigt, at skolen forholder sig til, om den afsatte tid er tilstrækkelig, eller om dagen kan organiseres anderledes, især i forhold til frokostmåltidet midt på dagen.

Afsæt tilstrækkelig tid til at spise

Hvis der er for kort tid til måltidet, kan det nemt ende i en negativ stemning fyldt med stress. Hvis eleverne ikke har tilstrækkelig tid til at spise, oplever de, at måltidet ikke bliver prioriteret, og det er ikke med til at fremme appetitten og glæden ved at spise sammen.

15 minutter til frokost er ikke nok

Skolen bør prioritere frokostpausen og afsætte mindst 20 minutter – men helst 40 minutter, for at fremme et godt og roligt måltid. Fødevarestyrelsen anbefaler, at der afsættes 30 minutter eller mere til frokostmåltidet.

Det kan være en fordel at lade de mindste børn benytte skoleboden/kantinen først. Voksenopsyn kan ydermere hjælpe til at give en mere tryg stemning for de mindste børn.

MENU