Gå til hovedindholdet

Kommuner

Børns mad- og måltidsvaner er et fælles ansvar mellem forældre, kommuner og de institutioner, børnene færdes i. Kommunerne har med sundhedsloven hovedansvaret for at skabe sunde rammer og etablere forebyggende tilbud til alle borgerne. 

De kommunale forvaltninger og centre spiller en nøglerolle, når det kommer til sundhed og forebyggelse, og de fleste forvaltninger kan med fordel tænke sundhedstemaer som mad og måltider ind i deres overordnede politikker og planlægge, hvorledes de overordnede politikker skal udmøntes i praksis. 

Her på siden er der fokus på temaer, der spiller ind, når mad- og måltidspolitikker i kommunerne skal udformes og evalueres. Der er forslag til, hvilke mål for mad og måltider, der kan opsættes i politikken. Der kan også hentes inspiration til, hvordan lokale mad- og måltidspolitikker, principper og handleplaner kan udformes og blive nyttige værktøjer i daginstitutioner, skoler, fritidsordninger og idrætstilbud.

Aktuelt på skoleområdet

På skoleområdet har Fødevarestyrelsen lanceret Måltidsmærket og en guide til sundere mad på landets skoler og fritidsordninger. Samarbejde på tværs af den kommunale forvaltning og de enkelte skoler i jeres kommune er vigtig for at få sundere mad og en fælles måltidskultur på skolerne. 

Fødevarestyrelsen har derfor sendt breve ud til alle landets Skole- og Sundhedsforvaltninger samt til alle skoler i kommunerne, for at inspirere jer til at tænke over det gode måltid. 

Brevene ligger også tilgængelige her:

I kan bruge brevene, Måltidsmærket og de fem råd som en anledning til at tage en dialog om madtilbud og måltidskultur på skoleområdet.

 

 

MENU