Gå til hovedindholdet

Fødevarekontrollen

Fødevarevirksomheder som restauranter og caféer skal være registreret hos Fødevarestyrelsen.

Du har som leder af en fødevarevirksomhed ansvaret for, at dine fødevarer er sikre. Fødevarestyrelsen kan vejlede dig, men du har selv ansvaret for at overholde reglerne, så du er med til at sikre fødevaresikkerheden.

Kontakt Fødevarestyrelsen ved væsentlige ændringer

Indfører du væsentlige ændringer i din café, skal du kontakte Fødevarestyrelsen. Eksempler på ændringer, hvor du skal kontakte Fødevarestyrelsen, kan være:

  • Du laver væsentlige ændringer i din café, fx større ombygninger eller større ændringer i dit varesortiment. Du skal bruge et ansøgningsskema fra fødevarestyrelsen til at anmode om ændring af din registrering.
  • Du har hidtil blot opvarmet indpakkede toast, varmet pølser og brød, friturestegte pomfritter, bagt bake-off brød o.l., men nu går du i gang med egentlig madlavning. Det er en væsentlig ændring, og Fødevarestyrelsen skal kontaktes.

Hvis du hidtil har produceret fødevarer, fx selv fremstillet dej til brød, serveret menuer fremstillet fra bunden osv., er det ikke en væsentlig ændring, at du nu producerer andre, sundere fødevarer, som du sælger i din café.

Har du spørgsmål om forståelse af reglerne, kan du ringe til Fødevarestyrelsen på telefon 72 27 69 00 eller din lokale Alt om kost-rejseholdsmedarbejder.

MENU