Gå til hovedindholdet

Idrætshaller

Sund mad og gode måltider hænger rigtig godt sammen med at bruge kroppen fysisk. Derfor giver det også god mening, at maden i idrætshallerne er sund og indbydende, og at den kan spises i hyggelige omgivelser.

Jumpfood

Jumpfood er et kulinarisk og sundere koncept, der kan bruges som inspiration til, at gøre maden og spisefaciliteterne i idrætshallerne sunde og attraktive, så alle aktive børn og unge samt deres familier har lyst til at være der både før, i mellem og efter træning. Jumpfood er udviklet i projektet Sundere mad i idrætslivet, som Fødevarestyrelsen i samarbejde med Københavns Madhus, DGI-huse og haller, Halinspektørforeningen og Kræftens Bekæmpelse og mere end 20 danske kommuner gennemførte med økonomisk støtte fra Nordea-fonden i 2012-2014. Flere af de samme partnere arbejder fortsat sammen for at fremme sundere mad i idrætslivet.
Hent inspiration på jumpfood.dk.

Mere inspiration til mad i idrætshaller

Fødevarestyrelsen har desuden udviklet bogen ’Mad i idrætshaller' fra 2012, som kan hjælpe på vej mod sundere mad i idrætshaller. Heri kan du også finde inspiration til: 

  • Opskrifter på sundere mad der sælger
  • Planlægning af menu
  • Indretning af café
  • Markedsføring af det nye menukort.

Bogen kan købes hos Komiteen for Sundhedsoplysning eller downloades nedenfor.

Læs mere på andre sider

Jumpfood

MENU