Gå til hovedindholdet

Natur og naturfænomener

Natur og mad hænger sammen. Vær sammen med børnene om at udforske, hvor maden kommer fra.

Tal med børnene om, hvilken mad der dyrkes, fx kartofler og ris, mens pasta er produceret af mel, æg og vand. Har I mulighed for det, kan I prøve at lave hjemmelavet pasta sammen med børnene eller lægge kartofler og følge med i, hvordan de vokser. Tag på gårdbesøg og oplev dyrene, inden de bliver til kød, mælk og æg i supermarkedet.

Bålmad

Har I erfaringer med at lave bålmad, så kan I fx tilberede grød eller suppe over bål. Her kan børnene inddrages, hvilket også kan fremme deres lyst til at spise maden.

Udforsk en fisk

Har I mulighed for at købe friske hele fisk kan I tage børnene med i køkkenet en dag og partere dem. Udforsk sammen fiskens anatomiske opbygning, fiskeskroget og størrelsen samt fiskens forskellige indvolde.

Naturfænomener

Tilberedes der mad i institutionen, kan arbejdet med fx økologimærket og fuldkornslogoet være en mulighed.

Her kan I have en række økologiske madvarer, som børnene kan se, føle og smage på. Dette vil også give mulighed for at tale med børnene om naturen og dyrenes leveforhold.

Læs mere på andre sider

Fuldkorn.dk

Økologisk Landsforening

MENU