Gå til hovedindholdet

Krop og bevægelse

Krop og bevægelse er ikke kun en fysiologisk men også en sanselig adgang til verden. Børn skal have mulighed for at udforske, afprøve, nyde og forstå det fysiske såvel som det kulturelle miljø og naturen.

I har som pædagogisk personale med stor sikkerhed mange erfaringer med temaet krop og bevægelse. Her på siden finder I ideer til, hvordan I kan forbinde mad og måltider til temaet.

Lad børnene opleve maden

Tilbereder I frokosten i eget køkken, kan det være en god idé at inddrage børnene ved at lade dem mærke og føle maden. En mulighed er at prøve at lade børnene opleve forskellene mellem eksempelvis en rå, en kogt og en bagt kartoffel eller rå og kogt pasta – lad dem smage og fornemme forskellene i konsistensen.

Bager I brød en dag, så lad børnene dufte til, smage på og røre ved de forskellige gryn- og melsorter.

Husk at vaske hænder

Vask hænder inden maden tilberedes og inden måltidet påbegyndes. Det er en god idé at tale med børnene om, hvorfor det er vigtigt at have god håndhygiejne.

MENU