Gå til hovedindholdet

Anbefalinger for maden

Fødevarestyrelsen har udarbejdet anbefalinger for, hvordan sunde måltider i daginstitutioner skal sammensættes. Dem kan du læse her og i publikationerne, der er linket til nedenfor.

Måltiderne er en vigtig del af hverdagen i en daginstitution. Det har stor betydning for børns trivsel og udvikling, at de får sund mad og drikke, mens de er i institutionen. Mange børn spiser mere end halvdelen af deres daglige mad i daginstitutionen. 

Hvem kan bruge anbefalingerne?

Anbefalingerne for det sunde frokostmåltid kan bruges af:

  • Daginstitutioner som selv tilbereder sund mad.
  • Daginstitutioner og kommuner som ved udformning af udbudsmaterialer skal stille krav til den ernæringsmæssige kvalitet af eksternt produceret frokost.
  • Eksterne producenter og leverandører af måltider, fx lokalt plejehjem, bager, slagter samt cateringvirksomheder, der tilbyder færdiglavede måltider, som daginstitutioner serverer uden at skulle forarbejde eller opvarme maden.

Publikationer med anbefalingerne

Du kan finde publikationerne med anbefalingerne for sund frokost i daginstitutioner nedenfor.

Publikationen 'Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner' indeholder kun anbefalingerne til frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet.

Publikationen 'Det fælles frokostmåltid – anbefalinger og inspiration til sund mad til børn i daginstitutioner' indeholder ernæringsanbefalingerne samt inspiration, råd og tips til omsætning af teorien til køkkenpraksis. 

MENU