Gå til hovedindholdet

Inspiration

Når man skal ændre kostvaner og anlægge en sundere linje, er det vigtigt at få inspiration og viden om, hvordan man gør det.

Tag på kursus

Et kursus for kantinepersonalet kan give inspiration og erfaring med nye eller anderledes madretter. Kurset kan have fokus på smag, sæsonens råvarer, variation, mad med fokus på grønt og begrænset fedtindhold. Der er mange konsulenter, der kan tilbyde at skræddersyet kursus for jer.

Brug netværk

Kantineledere og kantinemedarbejdere kan have glæde af at udveksle erfaringer med kantinepersonale fra andre virksomheder. Her kan man inspirere hinanden og drøfte erfaringer, fx fra et kursus eller med forskellige leverandører.

Arranger temauger

Kantinen kan med jævne mellemrum arrangere temauger, hvor både maden og udsmykningen sætter fokus på et emne. Det kan fx være mad fra et andet land, grove grønsager eller grillmad. En temauge kan være med til at sætte fokus på kantinen, inspirere køkkenet til at tilberede nye retter og give kunderne en oplevelse af, at der bliver kræset for dem.

Leverandørere til storkøkkener tilbyder temauger til deres kunder. Fx kan grøntleverandørerne komme med forslag til sæsonens frugt og grønt, og fiskeleverandørerne kan komme med sæsonens fisk.

MENU